Ledere nørder ledelse i uge 44. Skal vi nørde sammen?

Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Ledere nørder ledelse i uge 44. Skal vi nørde sammen? Hvert år i uge 44 sætter den offentlige sektor særligt fokus på offentlig ledelse. Her inviteres ledere, lederforeninger, forskere og mange flere til at debattere tendenser, nørde ny viden og dele eksempler på god ledelse. Bag initiativet står Regeringen, KL og Danske Regioner, og du kan læse mere her Hvis din arbejdsplads vil benytte anledningen til at høre et oplæg eller holde en workshop om ledelse, trivsel og arbejdsmiljø baseret på den nyeste forskning og konkrete cases, er du velkommen til at kontakte os.  Vi kunne fx starte med at tage på museum sammen? For ligesom historien sætter spor i os, og nogle fortællinger står tydeligere end andre, så sætter vores ledelsesarbejde også spor. Som ledere er vi med til at præge, hvilke historier om arbejdspladsen, der bliver fortalt, husket – eller måske forsvinder i glemmebogen. Derfor inviterer vi ledergrupper med på museumsbesøg, så de kan gå på opdagelse i egne og fælles ledelseshistorier. Museernes udstillinger formidler de små og store historier om identitet, håb, tab, drømme, magt, kultur, lederskab, medborgerskab, dannelse og bæredygtighed – og det giver den enkelte leder mulighed for at reflektere over sit ledelsesarbejde. Hvordan kan jeg bringe mig selv og mine erfaringer ind i samtaler om energi, arbejdsglæde, god ledelse og godt samspil? Undervejs tager deltagerne billeder af dét, der får dem til at stoppe op, og bagefter deler de billeder og fortællinger med kollegaerne. Det baner vej for ledergruppen som et trygt rum, hvor alle – både nye som gamle kollegaer – kan fortælle om sine bekymringer, glæder, succeser og udfordringer i ledelsesarbejdet. Det hele tager 3 timer, og vi sørger for hjemmelavet frokost til alle. > Kontakt os og hør mere på info@hammerhollaender.dk eller 29694899 Organisationsentreprenørerne Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation. Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer. Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst. Kontakt Mail:info@hammerhollaender.dk Telefon nr:+45 29694899 +45 51906623 CVR-nummer:37992259 Services Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Linkedin

Fortæl: Hvad er historien om dit ledelsesarbejde? 

Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Fortæl: Hvad er historien om dit ledelsesarbejde? Når Mette Hammer og Mira Hollænder inviterer ledergrupper med på museum er det for at inspirere dem til at undersøge og fortælle deres ledelseshistorie: “Når ledergruppen opleves som et trygt rum, kan man fortælle om dét, man som leder selv bestræber sig på, lykkes med eller det modsatte.” Siden tidernes morgen har fortællinger været menneskets vigtigste redskab til at skabe en fælles kultur og historie. Uanset, om det foregår ved lejrbålet, om spisebordet, i sportsklubben eller på jobbet, er historierne et vigtigt led i at forstå og udvikle sig som person, som fællesskab – og herunder som leder. ”Ligesom historien sætter spor i os, og nogle fortællinger står tydeligere end andre, så sætter vores ledelsesarbejde også spor. Som ledere er vi med til at præge, hvilke historier om arbejdspladsen, der bliver fortalt, husket – eller måske forsvinder i glemmebogen,” siger Mette. Museet er et anderledes og inspirerende rum På den baggrund inviterede de to organisationsentreprenører for nylig en ledergruppe fra område Hestkøb i Rudersdal Kommune med på opdagelse i deres ledelseshistorier. Og settingen? Et museum, selvfølgelig! Mere præcist Roskilde Museum. ”Udstillingerne byder på mangeartede æstetiske formidlinger af både de små og store historier om identitet, håb, tab, drømme, magt, kultur, lederskab, medborgerskab, dannelse og bæredygtighed. Det er et anderledes og inspirerende rum at være i, når man skal undersøge og fortælle sin ledelseshistorie,” siger Mira. Samtaler om energi og arbejdsglæde Ambitionen med museumsbesøget var at give den enkelte leder mulighed for at reflektere over sit ledelsesarbejde. Hvordan kan jeg bringe mig selv og mine erfaringer ind i samtaler om energi, arbejdsglæde, god ledelse og godt samspil? Undervejs tog deltagerne billeder af dét, der fik dem til at stoppe op, og bagefter blev billeder og fortællinger delt med kollegaerne i et trygt rum over en let frokost.  Inden museumsbesøget havde deltagerne forberedt sig med redskabet ”Sæt ord på din ledelseshånd”. ”Når en ledergruppe skal byde nye lederkollegaer velkommen i teamet, har det stor betydning for alle – nye som gamle – at gøre et stop-op som fx dét, vi her havde på museet. Det åbner muligheden for at invitere hinanden ind i historierne om ledergruppen, som den er og gerne vil være,” siger Mette og slutter: “Når ledergruppen opleves som et trygt rum, kan man fortælle om dét, man som leder selv bestræber sig på, lykkes med eller det modsatte, og så er det lettere at koble sig på og at være der for hinanden, når der er behov for det.”    Læs mere: –   Ledelseshånden – Område Hestkøb i Rudersdal Kommune Vi siger tusinde tak for at I tænkte på os, for vi havde også en fantastisk og inspirerende dag. Tak for den gode oplevelse og inspiration til vores ledelsesarbejde 😍 Inge Fabricius, områdeleder Tusind tak for en fantastisk dag. Dagen satte mange spor og efterfølgende tanker. Mette Thure Høgh Petersen, daglig leder Organisationsentreprenørerne Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation. Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer. Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst. Kontakt Mail:info@hammerhollaender.dk Telefon nr:+45 29694899 +45 51906623 CVR-nummer:37992259 Services Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Linkedin

Ledelse som hygiejnefaktor: Smitter arbejdsglæde? 

Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Dem vi er Det vi gør Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Mental sundhedsuge Velliv puljen Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Cases Blog Viden & værktøjer Ledelse som hygiejnefaktor: Smitter arbejdsglæde? I arbejdet med trivsel og arbejdsglæde er følelser – også dine – en central kilde til energi og viden om, hvad der er vigtigt at tage sig af som leder. Som leder har du ofte rollen som både stemningssætter og hygiejnefaktor, og både du og dine medarbejdere har følelser med på arbejde. Det er smart, for de giver os vigtig information. Hvis du ikke er opmærksom på, hvordan du reagerer på både negative og positive følelser, kan du have svært ved at passe på dig selv og dermed at passe på andre.  Med andre ord smitter vores følelser, og som leder kan du forstærke eller forebygge smittekæderne, men det forudsætter, at du selv trives og føler dig tryg i dit arbejde, og herunder kender dine reaktioner på dine egne følelser og sindsstemninger.  ”Ro indeni og en bevidsthed om, hvordan du selv har det som leder, har stor betydning for, at du kan møde medarbejderne i, hvordan DE har det – uanset, om de udtrykker glæde, frustration, vrede eller bekymring,” siger Mette. Professionel egenomsorg Følelser er en vigtig energikilde i arbejdet med trivsel og arbejdsglæde, og det handler ikke om at fjerne dem, men om at have indsigt i, hvordan vi reagerer på dem. Din evne til at udøve professionel egenomsorg er væsentlig for dine medarbejderes trivsel. For dine følelser kan hurtigt smitte af på dine medarbejdere.  Mange arbejdspladser er optaget af at udvikle en kultur med psykologisk tryghed. Det giver god mening, fordi egenomsorg udvikles i psykologisk trygge miljøer, hvor det er muligt at løbe en risiko og være åbne og ærlige i kommunikationen og de relationer, arbejdsfællesskabet består af. Psykologisk tryghed fremmer de positive smittekæder, og det viser sig som engagement, motivation, glæde, stolthed og kapacitet til at samarbejde. Mette og Mira peger på ledergruppen som et helt centralt forum, hvor den enkelte leder har brug for at kunne tale om både sin egen trivsel og trivslen i egen afdeling.  ”Ligesom for medarbejderne har det betydning for ledere, at de har et psykologisk trygt rum, hvor de taler om det psykiske arbejdsmiljø og de dilemmaer og udfordringer, de møder. Som leder må du ikke glemme dit eget behov for at blive set, mødt og anerkendt, og for at have ligesindede at trække på, både fagligt og socialt,” siger de. Følelser som energi og rettesnor  Det kræver fælles opmærksomhed og lyst, når man skal træne samtaler i trygge rum. Disse spørgsmål kan hjælpe samtalen i gang: ⁃              Hvad er vigtigt for mig? Hvad driver mig? ⁃              Hvad forventer jeg af fremtiden? ⁃              Hvad er nemt eller svært i mit ledelsesarbejde for tiden, hvordan og hvorfor? ⁃              Hvad vil jeg gerne bidrage til og tage ansvar for i vores ledelsessamarbejde? ⁃              Hvad håber jeg vi lykkes med som ledergruppe?  ⁃              Hvad kan bekymre mig, og hvad kan jeg have brug for hjælp til? Download et ark med de seks spørgsmål her, og brug det som samtalestarter. Organisationsentreprenørerne Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation. Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer. Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst. Kontakt Mail:info@hammerhollaender.dk Telefon nr:+45 29694899 +45 51906623 CVR-nummer:37992259 Services Læringsforløb Arbejdsfællesskaber Psykisk arbejdsmiljø Faglighed & trivsel Faktaundersøgelse Tværgående ledelse & samarbejde Linkedin

Verified by MonsterInsights