Ledelse som hygiejnefaktor: Smitter arbejdsglæde?

I arbejdet med trivsel og arbejdsglæde er følelser – også dine – en central kilde til energi og viden om, hvad der er vigtigt at tage sig af som leder.

Som leder har du ofte rollen som både stemningssætter og hygiejnefaktor, og både du og dine medarbejdere har følelser med på arbejde. Det er smart, for de giver os vigtig information.

Hvis du ikke er opmærksom på, hvordan du reagerer på både negative og positive følelser, kan du have svært ved at passe på dig selv og dermed at passe på andre. 

Med andre ord smitter vores følelser, og som leder kan du forstærke eller forebygge smittekæderne, men det forudsætter, at du selv trives og føler dig tryg i dit arbejde, og herunder kender dine reaktioner på dine egne følelser og sindsstemninger. 

”Ro indeni og en bevidsthed om, hvordan du selv har det som leder, har stor betydning for, at du kan møde medarbejderne i, hvordan DE har det – uanset, om de udtrykker glæde, frustration, vrede eller bekymring,” siger Mette.

Professionel egenomsorg

Følelser er en vigtig energikilde i arbejdet med trivsel og arbejdsglæde, og det handler ikke om at fjerne dem, men om at have indsigt i, hvordan vi reagerer på dem. Din evne til at udøve professionel egenomsorg er væsentlig for dine medarbejderes trivsel. For dine følelser kan hurtigt smitte af på dine medarbejdere. 

Mange arbejdspladser er optaget af at udvikle en kultur med psykologisk tryghed. Det giver god mening, fordi egenomsorg udvikles i psykologisk trygge miljøer, hvor det er muligt at løbe en risiko og være åbne og ærlige i kommunikationen og de relationer, arbejdsfællesskabet består af.

Psykologisk tryghed fremmer de positive smittekæder, og det viser sig som engagement, motivation, glæde, stolthed og kapacitet til at samarbejde.

Mette og Mira peger på ledergruppen som et helt centralt forum, hvor den enkelte leder har brug for at kunne tale om både sin egen trivsel og trivslen i egen afdeling. 

”Ligesom for medarbejderne har det betydning for ledere, at de har et psykologisk trygt rum, hvor de taler om det psykiske arbejdsmiljø og de dilemmaer og udfordringer, de møder. Som leder må du ikke glemme dit eget behov for at blive set, mødt og anerkendt, og for at have ligesindede at trække på, både fagligt og socialt,” siger de.

Følelser som energi og rettesnor 

Det kræver fælles opmærksomhed og lyst, når man skal træne samtaler i trygge rum. Disse spørgsmål kan hjælpe samtalen i gang:

              Hvad er vigtigt for mig? Hvad driver mig?

              Hvad forventer jeg af fremtiden?

              Hvad er nemt eller svært i mit ledelsesarbejde for tiden, hvordan og hvorfor?

              Hvad vil jeg gerne bidrage til og tage ansvar for i vores ledelsessamarbejde?

              Hvad håber jeg vi lykkes med som ledergruppe? 

              Hvad kan bekymre mig, og hvad kan jeg have brug for hjælp til?

Download et ark med de seks spørgsmål her, og brug det som samtalestarter.

Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation.

Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer.

Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst.

Kontakt

Mail:
info@hammerhollaender.dk

Telefon nr:
+45 29694899

+45 51906623

CVR-nummer:
37992259

Verified by MonsterInsights