Læringsforløb
Alle organisationer har fra tid til anden glæde af at stoppe op og uddrage læring om måderne vi arbejder på og sammen blive klogere på, hvordan det vi gør virker. Hvad de næste gode skridt skal være.
Faglig udvikling, bedre arbejdsprocesser og trivsel
I et læringsforløb faciliterer vi et arbejdsrum over et eller flere møder, hvor I får anledning til at sætte jeres erfaringer i spil, hente guld frem fra jeres praksis, uddrage læring og beslutte næste skridt. Det kan fx være når I gerne vil styrke jeres praksis og kompetencer på et bestemt område, har brug for et servicetjek på modeller for samarbejde, kvalificere scenarier for organisatoriske forandringer, styrke jeres viden om forhold der hæmmer eller fremmer trivsel, sikrer klare roller eller noget helt syttende.
Faciliterede arbejdsrum med viden og redskaber til jeres hverdag
Med afsæt i jeres behov og den konkrete opgave I har brug for at komme videre med trækker vi på viden og redskaber fra fx evaluering, organisationspsykologi, implementering, strategisk kompetenceudvikling og arbejdsgangsanalyse.
I læringsforløb arbejder vi praksisnært og gør en dyd ud af skabe strukturerede rum for refleksive dialoger, hvor I går tæt på både egne og andre erfaringer med hvordan praksis virker. Som del af faciliteringen udarbejder vi materialer og visuelle stilladser til brug for arbejdet på de enkelte møder, og laver opsamlinger fra hvert møde i form af et produkt, I kan tage stilling til på det kommende møde.
Jeres mulige udbytter kan være
- I får tegnet situationsbilledet og talt om hvad der kan hæmme eller fremme at I opnår det I gerne vil.
- Øgede kompetencer hos ledere og nøglepersoner til fx at arbejde med kulturforandringer og implementering af faglige indsatser.
- Udvikle og implementere konkrete metoder og systematikker til brug i den daglige praksis fx køreplan og action card så det bliver tydeligt hvem gør hvad, hvornår
- Afstemte og tydelige roller og ansvar der hjælper til at navigere og samarbejde i komplekse og dilemmafyldte situationer, eller ved oplevelser af pres og bekymringer.
- Opbygget erfaringer og fået redskaber til samtaler, hvor det er muligt og trygt at tale både om det, der virker og I gerne vil have mere af og om det der er anledning til kritik, pres eller bekymringer.
- Implementeret fx strategier, ledelsesgrundlag, ny lovgivning til konkret praksis
Et læringsforløb kan gennemføres over et eller flere møder.
Typiske forløb vi gennemfører er bygget op over 3-4 arbejdsmøder henover 3-6 mdr.’s periode og et genbesøg efter yderligere nogle måneder.
Fra 1 til … alle dem I har brug for at være.
Ofte er deltagere i læringsforløb et team eller en gruppe af medarbejdere har samme funktion, eller en fælles opgave.
Men læringsforløb kan også være for en enkelt leder, konsulent, projektleder el.lign. som gerne vil have følgeskab og sparring til at udvikle sin egen praksis.
Eller møder og seminarer med vekslende deltagelse af mange forskellige samarbejdspartnere og evt. brugere/borgere.
I Hammer&Hollænder tror vi på at hverdagen skaber resultater. I dialogen og refleksionerne over hvordan jeres praksis ser ud og virker går vi derfor også tæt på konteksten, de forhold og vilkår, der er brug for at tage hånd om for at den nye praksis er mulig i en travl og ofte uforudsigelig hverdag.
Personaledag med fokus på #teamsamarbejdet 👩🏽🤝👨🏼 i Eventyrhaven!
Tak til Mette Hammer & Mira Hollænder for fantastiske oplæg og facilitering af dagen. I har fuldstændig til UG formået at fange og oversætte de drømme og ønsker Marina Due og jeg har haft os for forløbet 👏🏼
Glæder mig til endnu mere samarbejde med jer dygtige damer! Tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere, uden jer var Eventyrhaven ikke det samme 🙏🏼
- All Post
- Events
- Ikke kategoriseret
- Inspiration
- News
- Samtaler
- Viden & værktøjer
Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation.
Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer.
Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst.
Mail:
info@hammerhollaender.dk
Telefonnumre
Mette: +45 29694899
Mira: +45 51906623
CVR-nummer:
37992259