”Vi vil gerne vende stemningen og gøre det lettere at tale sammen.”

Sådan startede dialogen med TRIO’en i Sengeløse SFO, og det blev afsættet for et forløb, der skulle hjælpe det gode arbejdsfællesskab på vej og skabe rum for en samtale om, hvad der har betydning for kommunikation og godt kollegaskab. 

“Vi vil gerne hinanden, men der kan være en oplevelse af en opgivende stemning og tendens til at dvæle ved det negative – fx noget, der ikke virker eller ikke kan lade sig gøre – og hvor nye kollegaer måske ikke får de bedste betingelser for at falde til. Vi vil gerne tilbage på sporet i vores gode kollegaskab og styrke vores måder at tale sammen på, så vi giver plads, spørger mere nysgerrigt ind til hinanden, og hvor det også er muligt at udfordre og undersøge den pædagogiske praksis sammen,” lød det sammenfattende fra TRIO’en, Sanne Bruun, Birgit Witt og Mette Madsen, inden arbejdet gik i gang.

Resultatet – færre elefanter i rummet

Forløbet omfattede bl.a. øvelser og dialoger om, hvad der giver gode arbejdsdage og oplevelsen af at høre til i kollegaskabet. Om drømme og høje faglige ambitioner, der er for Sengeløse SFO. Og om, hvordan man i samtaler og måder at støtte hinanden på kan give plads til at have forskellige perspektiver på, hvordan noget er eller hellere skulle være.  

“Jeg mærker en lettere stemning ved, at følelser får plads og er legitime – også, når vi har det forskelligt med fx beslutninger, den pædagogiske praksis eller børnesyn. Der er en ny opmærksomhed om dét at være nysgerrig på hinandens praksis og perspektiv, og især en stor lyst til at lære hinanden bedre at kende – både som kollega og som menneske. Det er selvfølgelig en proces, men vi har fået en fælles erkendelse af, at hvis vi alle gør os lidt umage, kommer vi rigtigt langt,” siger SFO- og indskolingsleder Sanne Bruun.

Forløbet – et fælles kompas og små øvebaner

I et komprimeret forløb med tre møder på to måneder og små øvelser mellem de enkelte gange blev der arbejdet med:

• Perspektiver på psykologisk tryghed og selvbestemmelsesteori som et fælles kompas at navigere efter: Hvilke grundlæggende menneskelige behov har vi alle for autonomi, kompetence, samhørighed og mening? Hvad har særlig betydning for os hver især, og hvordan kan vi bidrage til et godt miljø for andre?
• Små guides og øvebaner for samtaler med fokus på at interessere sig for hinanden som mennesker og dele faglige perspektiver på, hvordan vi arbejder og lykkes i vores opgaver, og også husker at sige højt, hvad vi værdsætter i samarbejdet.
• Gode råd, næste skridt og husk-at til os selv og hinanden knyttet til kommunikation og god kontakt med hinanden i konkrete situationer fra hverdagen fx i møder, pauser og de daglige opgaver.

Løsningen – et trygt og faciliterende rum for samtalen

“Jeg kan godt li’, at processen ikke har været for kompleks. At tale om vores samarbejde og kommunikation er jo komplekst, men hele visualiseringen bidrog til, at oplæg og værktøjer blev let tilgængelige og gav noget at læne sig op ad i de fælles dialoger. Det har fungeret rigtig godt, og alle har ret hurtigt kastet sig ind i det. I har formået at dedikere det komplekse i små tilgængelige sekvenser, hvor det var muligt at se sig selv deltage,” siger SFO- og indskolingsleder Sanne Bruun. Hun fortsætter:

”Generelt er det en meget talende og engageret personalegruppe, men det er min vurdering, at de også var talende, fordi de var trygge. Vi kom rigtig godt fra start på vores personaledag, hvor I med jeres tilgang hurtigt fik skabt en tryghed i rummet, hvor man kunne være sårbar, ærlig og komme på banen. Dette afspejlede sig efterfølgende i vores dialoger på personalemøderne. Det har været guld værd at have det trygge og faciliterende rum at tale sammen i. Det har også givet mig som leder en unik mulighed for at kunne bidrage med egne perspektiver og dele, hvad jeg ser, oplever og værdsætter i min personalegruppe.”